Gratis fragt over 500,-

  • 0

Find det perfekte Blå Mandags outfit

Dagen efter den store festdag kommer blå mandag. Dagen byder på aktiviteter og festligheder med klassekammeraterne. Blå mandags outfittet skal selvfølgelig både være stilfuldt, men samtidig også praktisk og komfortabelt. Det skal passe til en dag fyldt med shopping, sjove aktiviteter og en hyggelig aften med vennerne. Tøjet til Blå Mandag fremhæve din personlige stil og matche en uforglemmelig dag.

Vælg tøj der passer til Blå Mandags aktiviteterne
Som nævnt må dit tøj til Blå Mandag gerne være praktisk anlagt. Det er vigtigt at overveje hvilke aktiviteter som er planlagt på selve dagen. Skal I ud og være aktive i en klatrepark, køre op kap i Seg-RACE eller dyste mod hinanden i lasergames så kan det være en fordel med et par flade sneakers som er komfortable at have på hele dagen. Står det meste af dagen til at skulle foregå udendørs, så skab et lækkert lag på lag-outfit hvor du har muligheden for at tage dele af dit outfit af eller på alt afhængig af temperaturen.

Sammensæt et outfit du vil føle dig godt tilpas i
Det er vigtigt at du føler dig godt tilpas i dit Blå Mandags tøj, og at tøjet passer til din personlige stil. Blå Mandag er en stor dag for mange unge. En sådan dag må man gerne gøre lidt ekstra ud og af sit outfit. Hvis du ønsker et moderigtigt outfit, kan du få inspiration fra forårsmoden, og undersøge hvilke designs, farver og mønstre der er in netop denne sæson. Vælger du at mixe nogle sæsonbetonede styles med nogle gode basis styles, så har du også muligheden for at kunne bruge sættet flere gange efterfølgende.

Fremhæv din personlige stil
Er du den feminine type kan du gå efter en Verdo Moda kjole i hvid med elegante detaljer, og tilføje et par sneakers for at tone sættet lidt ned. Er du mere til et råt look kan du style et par mørke denim jeans med en hvid t-shirt og chunky halskæder. Du kan også skabe et klassisk lag på lag-look med et par lækre jeans, en hvid skjorte og en blød strikvest. Du kan med fordel bære en smart forårsjakke i sæsonens farver. Skab et unikt look ved at tilføje dine yndlings accessories. Hav gerne en lille rummelig taske med på selve dagen, hvor du kan opbevare din pung, mobiltelefon og nøgler. En lækker taske er super praktisk og kan samtidig pifte dit Blå Mandags outfit op. Bær gerne unikke accessories til dit outfit. På den måde kan du let skabe et chikt og sofistikeret look.