Gratis fragt over 499,-

Jeans

Jeans til enhver anledning finder du her på vores webshop. Enhver stilbevidst kvinde bør have et udvalg af jeans i sin basisgarderobe. Jeans kan fås i et væld af forskellige farver og pasforme, derfor vil der med garanti være et par at finde der passer til lige netop din personlige stil. Denimbukser skal vigtigst af alt være komfortable, ellers vil de blot komme til at ligge ubrugte i klædeskabet. Invester derfor i nogle der passer til din kropsform, og som kan fremhæve din silhuet på den fineste vis. Denimbukser er en modeklassiker, som kan styles på utallige måder og til enhver anledning. Uanset om du skal på arbejde eller fest, så kan jeans redde dig ud af mange tøjkriser.

Historien bag de populære denimjeans

Hvordan kan det være at jeans appellerer til så bred en vifte af befolkningsgrupper, kropstyper og generationer? Svaret herpå skal findes i, at jeans er en tidsløs style som aldrig går af mode. De allerførste jeans fandt dagens lys i 1870. Jacob Davis syede bukserne, på bestilling af en skovhugger der skulle bruge nogle solide arbejdsbukser i et slidstærkt materiale. Bukserne blev syet i denim og tilføjelsen af nitter havde til formål at forstærke syningerne og dermed holdbarheden. Populariteten og efterspørgslen steg hurtigt, hvorfor Davis indgik et samarbejde med sin leverandør og fabrikant af denim, med henblik på at masseproducere jeans. I midten af 1900-tallet blev jeans en del af den amerikanske og europæiske modescene, ligesom de verdenskendte filmstjerner også tog den populære beklædningsdel til sig. Jeans var blevet allemandseje, og i 1980’erne skete der en udvikling i de ikoniske jeans, hvor nye variationer som loose fit, skinny fit og slim fit kom til.

Det perfekte jeans fit

Der findes et væld af forskellige jeansmodeller og jeanstyper. De fås både som: lavtaljede og højtaljede jeans, skinny jeans, slim fit jeans, mom jeans og boyfriend jeans, bootcut jeans og straight leg jeans etc. Jeans kan bæres af alle. Det handler blot om at finde det helt rette fit, der både komplimenterer din kropstype, og som samtidig matcher din personlige stil. Det kan være en fordel at finde det taljesnit der bedst komplimenterer din kropstype.

Skinny jeans har ofte en del stræk i, som gør dem både behagelige at have på og bevæge sig i. Skinny jeans er tætsiddende fra hoften til anklen, og fremhæver dermed figuren på fineste vis. Den tætsiddende model er perfekt hvis man ønsker at markere ben og hofter. Brug dine skinny jeans som base i dit outfit til at fremhæve dine favoritter i klædeskabet. Style med oversized items, der kan skabe kontrast til det tætsiddende look.

Straight leg jeans er en populær model der hverken sidder for løst eller for stramt. Modellen sidder til omkring hofterne og fortsætter i et lige snit til anklerne. Straight leg jeans passer til de fleste og kan styles til enhver anledning. Til et afslappet hverdagslook kan du style dem med en tætsiddende bluse. For et professionelt arbejdslook kan du tilføje en oversized blazer til dit outfit.

Mom jeans er en højtaljet model som giver en smal talje. Modellen sidder tæt i taljen, om maven og om hofterne. Omkring benene sidder de mere løst til og bagtil har de ofte store lommer, som er med til at fremhæve figuren. For et casual og feminint look kan du med fordel style dine mom jeans med en løs skjorte og et par fine strømper.

Bootcut jeans er en alsidig model, som passer til de fleste kropstyper. Modellen sidder tæt fra hofterne og ned til knæene, hvorfra de får et bredere snit ned til anklerne. Disse jeans er både retro og trendy på en og samme tid. Bootcut jeans viser din silhuet frem på fineste vis. For et moderne og stilrent look, kan du style dine bootcut jeans med en løs skjorte og et par klassiske støvler med en lille hæl.